Hvor menneskene i Come Get Your Honey kommer fra

Folk, der ser portrætterne i Come Get Your Honey, spørger ofte, hvor alle på dem kommer fra. Svaret er ikke ét sted. De mennesker, hvis lande står i billedteksterne, kommer fra Turkmenistan, Malaysia, Syrien, Yemen, Libyen, Afghanistan og Iran, og kredsen omkring arbejdet rakte endnu længere.

Denne side går land for land. Om hver person, jeg nævner, siger jeg kun det, der allerede er offentliggjort: i deres billedtekst, i bogen, på denne hjemmeside eller med deres egne ord. Den, der ikke er nævnt ved navn i bogen, er heller ikke nævnt ved navn her. Et land ved siden af et navn er allerede meget at vide om en, der er queer eller trans og har søgt asyl, så jeg tilføjer intet, som de ikke selv har gjort offentligt.

Under hvert land står en linje eller to om loven og situationen der i de år, hvor jeg lavede billederne i bogen, 2018 til 2021. Det er kontekst. Det er ikke nogens grund til at rejse. Den grund er deres egen at fortælle.

Fra Turkmenistan

Prince Emrah, der voksede op i Turkmenistan, var en af de første, jeg fotograferede til serien, og hun er en af grundene til, at den findes. Hun er af kurdisk og aserbajdsjansk afstamning og boede i Istanbul, før hun kom til Tyskland i 2015. I Berlin fandt hun heling i mavedansen, og i 2018 grundlagde hun QueerBerg Collective for at støtte queer flygtninge og trans kunstnere. Hun interviewede mig også til bogen, og dermed blev de sædvanlige spørgsmål vendt om.

I de år, hvor jeg lavede disse billeder, var sex mellem mænd en forbrydelse i Turkmenistan, der kunne straffes med op til to års fængsel.

Fra Malaysia

Malaysia er nævnt i flere titler og billedtekster end noget andet land. »Ifølge sharialovene i Malaysia hører en trans* person, der er født i en muslimsk familie, til i fængsel. Det er vores tro,« fortalte Suryani mig. I årevis gik hun for at være hindu. Hun flygtede fra Malaysia, gik igennem en fireårig asylproces i Danmark og søgte derefter asyl for anden gang, i Tyskland. Suryani With Her Plants er hendes, og det er View From the 18th Floor også, fra den lejlighed, hun boede i dengang.

Julie Dancer er en trans flygtning fra Malaysia, der søgte asyl i Berlin. Hun sidder sammen med burlesqueperformeren Noéline la Bouche i Dancers at Their Break. Hun er også den veninde, der sminkede mit ansigt efter en makeupworkshop i sovesalen, og sådan blev selvportrættet med hendes makeup til.

To titler mere bærer landets navn: Malaysian Dancer og Malaysian Peacock Dancer (I Chose Art to Protect Myself). Det andet billede viser en ikke-binær person fra Malaysia nær sovesalen, der er forbeholdt LGBTQIA+-flygtninge og asylansøgere i fare. Amrou Al-Kadhi skriver i forordet om Malaysian Dancer som en, der fejrer sin queer identitet og sin malaysiske arv på samme tid, uden nogen konflikt mellem de to.

Malaysisk forbundslov straffede sex »imod naturens orden« med op til tyve års fængsel og piskning. Delstaternes sharialove mod en mand, der »udgiver sig for at være kvinde«, er blevet brugt mod transkvinder, og efter valget i 2018 fulgte en hård kurs mod LGBT-personer.

Fra Syrien

Mirna flygtede fra krigen i Syrien sammen med sin familie. Da hun derefter sprang ud som trans, afviste hendes familie hende. Da jeg fotograferede hende, boede hun i en lejlighed, der var stillet til rådighed for LGBTQ+-teenagere. Hun er med i Mirna in Her Kitchen og Mirna Whipping.

Krigen i Syrien begyndte i marts 2011, og i marts 2022 havde nabolande og lande i nærheden taget imod mere end 5,6 millioner syriske flygtninge. Syrisk lov straffede sex mellem mænd eller mellem kvinder med op til tre års fængsel.

Fra Yemen

Gabo er ikke-binær og kommer fra Yemen. Gabo er et pseudonym, vi blev enige om til bogen, og det er det eneste navn, jeg bruger. »På mit praktiksted vil folk lære mig at kode, men det vil jeg ikke. Jeg vil begynde at studere europæisk ret,« fortalte Gabo mig.

Krigen i Yemen eskalerede i 2015, og i slutningen af 2021 var mere end fire millioner mennesker fordrevet inden for landets grænser. Yemenitisk lov straffede sex mellem mænd med piskeslag eller fængsel og med døden ved stening, hvis manden var gift.

Fra Libyen

Kylie Divon, der kommer fra Libyen, er på forsiden. I serien optræder hun som Keil Li: forsiden er Keil Li at Patricia’s Lap, og der er fire billeder mere af hende. Ved vores samtale på Fotografiska Berlin fortalte hun, at hun var den første transkvinde fra Libyen, der sprang ud offentligt, og at hendes asyl lige var blevet godkendt, da hun flyttede til Berlin.

Libysk lov straffede sex mellem mænd eller mellem kvinder med op til fem års fængsel, og siden revolutionen i 2011 har der været rapporter om væbnede grupper, der anholder og henretter mennesker, som beskyldes for det.

Fra Afghanistan og Iran

“She Is My Mom” (Dormmates) viser to venner fra sovesalen: en queer flygtning fra Afghanistan, der hviler hovedet i skødet på sin lesbiske veninde fra Iran. Ingen af dem er nævnt ved navn i bogen, og ingen af dem er nævnt ved navn her.

I Afghanistan gjorde straffeloven fra 2017 udtrykkeligt sex mellem mænd og mellem kvinder strafbart. Forfatningen tillod desuden, at sharia blev anvendt, og efter sharia kan det straffes med døden. Taliban overtog den fulde kontrol over landet i august 2021. I Iran kan sex mellem mænd straffes med døden, og sex mellem kvinder med hundrede piskeslag.

Den større kreds

Næsten halvtreds mennesker deltog i arbejdet på den ene eller anden måde, og femten af dem er med i bogen. Gennem Emrah og hendes venner fra sovesalen lærte jeg mennesker at kende fra Rusland, Syrien, Serbien, Afghanistan, Nigeria, Iran, Malaysia, Yemen, Libyen, Tyrkiet og Palæstina. De fleste af de lande nævnte jeg i et interview fra 2021 med Critical Diversity-bloggen på Universität der Künste Berlin. De beskriver kredsen, og jeg knytter dem ikke til nogen i den.

Ikke alle på billederne kom som flygtninge. Noéline la Bouche, der er med sammen med Julie i Dancers at Their Break, er burlesqueperformer, sanger og model, bor i Berlin og er tysk med vestafrikanske rødder. Og jeg er tysk-tyrkisk-abkhasisk. Jeg flyttede til Berlin i 2013, og jeg er ikke flygtning.

I Tyskland

I Tyskland gav asylloven i de år mulighed for flygtningebeskyttelse ved forfølgelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, og hver ansøgning bliver vurderet individuelt. Nogle af menneskene i bogen ventede stadig på den afgørelse, da jeg fotograferede dem, og andre havde allerede deres papirer. Hvad ordene flygtning og asylansøger betyder for menneskene i bogen, står på siden om, hvem der er med i Come Get Your Honey.

Hvorfor der ikke er en fuld liste

Nogle bad om et pseudonym. Nogle ville ikke have deres ansigt vist. Nogle billeder holdt jeg tilbage, fordi det at blive genkendt kunne bringe en person i fare over for en familie, der ikke vidste det. Et navn, et ansigt og et land tilsammen kan være nok til at finde en person, så denne side stopper, hvor bogen stoppede. En ny sammenhæng er et nyt spørgsmål, og hvordan jeg spørger, står i At lytte i praksis.

Hvis du vil bruge et af disse fotografier, så læs først, hvordan du licenserer et fotografi fra serien. Samtykke givet til bogen gælder ikke af sig selv for en ny brug.

Hele serien er online, med alle billedtekster. Hvorfor kun femten af næsten halvtreds mennesker er med i bogen, står i min tekst om, hvordan halvtreds mennesker blev til femten på billederne. Serien begyndte i 2018 og fortsætter; fotobogen blev udgivet af Kehrer Verlag i 2021.